top of page

Hurtige og nemme bukser

  • Stinna
  • 19. aug. 2017
  • 4 min læsning

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg lovede at lægge en opskrift op på de nemme bukser, som jeg snart har fået lavet nogle stykker af. Udover at de er nemme at lave, har alle de bukser, som jeg har fået lavet indtil videre kun kostet mellem 60-70 kr ;-) Jeg er hverken blogger-materiale eller for den sags skyld verdens bedste fotograf. Så jeg har prøvet at tage billeder af hele processen og håber, at det hele giver mening.

HVAD DU SKAL BRUGE:

Materialer:

- 1,20m stof (afhængig af din tøjstørrelse og hvor bredde samt lange du vil have dem. Jeg er selv 1,75cm og bruger str.27 i bukser)

- Tråd der matcher til dit stof

- Elastikbånd der er lang nok til at nå rundt om din talje (eller mave eller hofter, hvis du ikke vil have dem højtaljede)

- Et par bukser (ligegyldigt om det er jeans, habitbukser eller noget tredje - så længe de passer dig)

Redskaber:

- Symaskine (jeg har selv en billig fra Kvickly, som fungerer helt fint til disse bukser)

- God stofsaks

- Knappenåle

- Sikkerhedsnål

STEP 1:

Her er stoffet blot foldet helt ud med bagsiden opad. Jeg har brugt stof som er 120cm*140cm. Jeg har lavet bukserne i forskellige slags materiale, men jeg synes, at de falder pænest, hvis stoffet ikke er for tykt :-)

STEP 2:

Fold siderne ind mod midten og fold så igen. Du skulle gerne få to folder, som min (deforme) hånd prøver at vise på det nederste billede ;-)

STEP 3:

Du folder dine bukser og lader siderne på bukserne lægge ud til folderne af stoffet (hvis det giver mening, haha). Det er vigtigt, at du har foldet skridt-stykket helt ud.

STEP 4:

Klip ud efter bukserne. Jeg ville gerne have, at bukserne var ret højtaljede og at der var vidde i benene, så der lagde jeg et godt stykke til øverst, i siden ind mod inderlåret og i benene. Hvis man ønsker bukserne kortere i benene, er det nemmere at klippe af, når man er ved at være færdig med bukserne. Så kan man tilpasse dem til ens højde. Sørg for, at der er et godt stykke lagt til ved buksernes skridt samt at du følger dens kant, når du klipper (se pilen :-) )

STEP 5:

Nu skulle du gerne have to stykker, som ligner det øverste billede. Nu skal begge bukser vendes med vrangen udad (ligesom stykket til højre på nederste billede), da det er på vrangsiden, at bukserne skal syes sammen.

STEP 6:

Du hæfter kanten fra skridtstykket og ned til fodstykket med knappenåle.

STEP 7:

Billedet er lidt sløret, men det var blot for at vise, at jeg syer efter at lade stofkanten følge sy-fodens højre kant.

STEP 8:

Når det er syet sammen, lader du det ene bukseben vende med vrangen ud og den anden på retsiden. Her er det vigtigt, at skridtkanterne peger samme retning.

STEP 9: Nu lægger du buksebenet med retsiden ind i det bukseben med vrangsiden udad (igen: håber det giver mening, haha!) – man kan lige ane buksebenet med retsiden, hvor piler peger hen J

STEP 10:

Vend stoffet 90 grader og sæt knappenåle rundt i hele kanten af skridtstykket. Sy det i samme afstand som ved inderstykket.

STEP 11:

Nu skulle det gerne begynde at ligne et par bukser :-)

STEP 12: Den øverste kant skal nu syes og det er her vigtigt, at der er plads til, når elastikket skal i (se det midterste billede). Sy næsten hele vejen rundt, men undlad at sy de sidste to-tre centimenter, da hullet skal bruges til at indsættes elastikket (se nederste billede).

STEP 13:

Mål elastikket ift. hvor du vil have bukserne skal sidde (og stram gerne lidt til). Jeg målte efter min talje, da de som sagt skulle være højtaljede. Tag en sikkerhedsnål og stik den i den ene ende af elastikket - så er det lidt nemmere at hive elastikken rundt i "røret". Når du har hevet elastikken hele vejen rundt, hiver du begge ender lidt ud, så du kan sy dem sammen (som på nummer to billede). Vær opmærksom på inden du syer elastikket sammen, at elastikket ikke snurrer sig inde "røret".

STEP 14:

Nu mangler der faktisk kun at blive lagt op i benene. Her er det en god idé at prøve bukserne og se, hvor meget man evt. skal klippe af. Hvis der skal klippes noget af, er det en god idé at folde bukserne lige over (ligesom det midterste billede) og så klippe. Så er man sikker på, at man får klippet lige meget af i hvert ben. Evt. sæt nogle knappenåle lidt længere oppe inden du klipper, så stoffet ikke glider. Som nederste billede viser, skal kanten på buksebenene syes og jeg har bare dobbeltfoldet det med ca. 1 cm. Hvis man ikke har vildt travlt (som jeg havde, da disse bukser skulle syes), kan man med fordel stryge kanten inden man syer. Jeg syede det sammen i modsatte kant end hvor knappenålene sidder på sidste billede. Hvis det giver mening? :-D

Og taaaadaaaa....


 
 
 

© 2018 by Stinna Veldt. 

bottom of page